mandag den 26. november 2007

Computerspil...

Vi skulle alle lave et indlæg om computerspil i institutionerne... Kommentere på 3....
Jeg vælger istedet at skrive mine kommenetarer her;
Rie skriver blandt andet om berørringsangst, hvilket jeg synes du har ret i Rie. Har selv arbejdet i en institution engang hvor der stod en computer til rådighed til børnene, men de fleste ansatte vidste ikke hvad det var for eller bag på den. Og hvad er den så til?? Det opfylder da godt nok kravet om at børnene skal have adgang til computer, meen mon ikke der er andet i det krav... det tror jeg nu nok... :=)

Dorte skriver om leg og læring, og at computer er fremtiden... Jeg kan kun tilslutte mig din holdning Dorte, som jeg også har skrevet i mit eget indlæg kan vi jo tage os selv som eksempler.. Vi tager en videregående uddannelse over nettet... Hvad byder fremtiden så ikke??? Jeg lader mig gerne overraske.....
Men jeg er enig med dig i at børn kan lære meget ved at få lov til at prøve kræfter med computeren... Grunden til jeg skriver få lov er, at jeg tror mange forældre giver for hurtigt op... Børnene skal have lov til at kvaje sig.... Men her tror jeg mange vælger at sige det er for tidligt du er ikke gammel nok til det endnu... Hvillet jeg slet slet ikke kan følge dem i... Men mange forældre i dag har nok hellere ikke den tid det skal til for at hjælpe barnet på rette vej... :(

Og som Johannes skriver skal vi ikke hæmme børn i deres brug af computer, og det kan jeg kun sige jeg er enig i... Desværre er det ikke alle der deler den mening med os... For så havde der nok været flere computer installeret rundt omkring i de forskellige institutioner...

Lydfortælling......

Nu har jeg bøvlet rundt med denne opgave så jeg er ved at blive gråhåret!!!! Jeg tror uden at kunne vide det, at for mig havde det nok været en kæmpe hjælp havde jeg ikke været syg på sidste seminarindkald, for hold da op hvor jeg synes det har været svært.... Det med at få effekter på har jeg opgivet, (plejer ellers ikke at give op), men ellers når jeg ikke at indhente resten af opgaverne...
Håber der på næste seminarindkald bliver tid til at jeg lige kan få en hjælpende hånd...

Det jeg synes var lidt underligt ved denne opgave var at høre sin egen stemme komme ud fra computeren, det skal man lige vende sig til... :)
Alle mine læringsteorier har her ikke været til megen hjælp ;(

fredag den 23. november 2007

Hvordan lærer jeg noget nyt??

For at jeg kan lære noget nyt, skal jeg få denne aha oplevelse; "Nåh, det er sådan jeg lærer!"
Ikke to mennesker lærer på samme måde. Når vi lærer noget nyt, omsætter vi en masse informationer til en sammenhængende viden. Den nye viden vi tilegner os bliver blandt andet skabt af den erfaring vi gør os på forskellige områder og de oplevelser vi opnår herved. Det er vores fortolkninger af de oplevelser der bestemmer vores holdning dertil og vores reaktion på dem.
Hvordan lærer jeg noget nyt??
For at jeg kan lære noget, og få det bedste ud af det skal jeg;
  1. have vilje og evne til at arbejde selvstændigt og være i stand til at træffe afgørelser om mig selv
  2. deltage aktivt i processer
  3. arbejde i grupper, hvor jeg kan lære af andre
  4. have vilje til at ændre mig, hvis det er nødvendigt
  5. reflektere over det jeg oplever
  6. ansvar for egen læring

På et stykke papir jeg fik udleveret af min vejleder i 1. løn står der;

Selvstændigt arbejde er alfa omega i al læring. Et menneske husker informationer alt efter hvordan han/hun har optaget den, man husker;

  • 10% af det man læser
  • 20% af det man hører
  • 30% af det man ser
  • 70% af det man ser og hører
  • 90% af det man er aktivt involveret i

De % kan jeg tilslutte mig med stor succes, for det beskriver lige præsis hvordan jeg som person lærer noget nyt bedst, samtidig med også at kunne huske det!

tirsdag den 13. november 2007

Selvportræt :(

I selvportrættet som motiv ligger der nogle muligheder for at gengive vores indre. Selvportrættet er nemlig aldrig en objektiv gengivelse af ens ansigt, men derimod en subjektiv forståelse og fortolkning af ens selv.
Ser vi os selv i spejlet, ser vi os selv i øjnene.. Spejlet er ikke et billede, men personen selv. Det vi seri billedet er identisk med det vi ser i spejlet... Et billede derimod er noget andet.. Et billede er et symbol det siger noget om sin genstand... Når en kunstner maler et portræt gengiver han ikke bare det han ser... Han fortolker og forestiller og gengiver så hvad han ser...

Mit selvportræt er under udarbejdelse men langt fra brugbart:)

tirsdag den 6. november 2007

Computerspil i pædagogiske institutioner.

Den digitale leg-
Børn er ikke hvad de har været og de voksne forstår ikke altid deres leg.
Med det mener jeg, at mange ældre pædagoger ikke helt kan følge med udviklingen som den er i dag. Jeg har arbejdet sammen med nogle pædagoger som ikke anede hvor det skulle starte eller slukke en computer! Så når det var dem der skulle lukke børnehaven, var der ikke noget der hed computerspil, er det rimligt? Jeg mener ikke. Jeg er af den mening, at man som fagperson må følge med udvikling og gøre noget for at sætte sig ind i de ting der forgår som man ikke umiddelbart kender noget til.
Som Lis var så flink at skrive til mig står kravet meget tydeligt i ministeriets guide til pædagogiske læreplaner under målene for "Kulturelle udtryksformer og værdier":At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. Så forstår jeg jo ikke, hvorfor der er så mange institutioner der stadig ikke har en copmputer som er tilgængelig for børn!
Jeg mener at vi som fagfolk har en forpligtigelse til at tage det her med tilgænglig computer til børnene alvorligt. Det er den vej udviklingen går... Vi kan jo tage os selv som eksempler.. Vi er ved at tage en videregående uddannelse over nettet... Hvad bringer fremtiden så ikke?? Så vores børn skal lære at betjene en computer lige så snart de er klar til det... Hvornår de er det afhænger meget af barnet, og interessen for spil. Men min egen søn som lige er fyldt 4 år mestre computerspil og betjeningen af mus med meget stor succes... Men han har også fået lov.. fået lov til at lave fejl, komme ud af det, trykke på forkerte knapper, han har lært det på hans måde og i hans tempo og det til stor nytte nu... Og jeg er overbevist om at det kommer ham til gode senere hen.
Gode computerspil giver børnene succesoplevelser, hvilket gør at de bliver vilde med det. Hvilket spil der egner sig bedst til barnet afhænger meget af, hvilken computerfærdighed barnet er i besiddelse af. Start med spil, hvor tempoet er roligt og hvor barnet kan få en ting til at gøre noget ved at klikke på den. Her starter succesen.